Sorø Amtstidendes introduktion af KRP ------------------------------------- | Forfatteren til det historiske tidsbillede, der indledes med denne artikel, | er husmand Kr. Pedersen, Tjæreby, en amatør-historiker, som læserne af | søndags-tillægget måske vil huske fra et par tidligere historiske arbejder | fra hans egn. Kr. Pedersen har interesseret sig for historien lige fra | dreng; men den gang var der ikke mange udveje for en fattig husmandssøn, der | gerne ville studere. Først i en forholdsvis sen alder, efter at have slidt i | det med hakke, skovl og spade i en menneskealder og fået en stor børneflok | fra hjemmet, ud i gode stillinger forøvrigt, har husmanden fra Tjæreby fået | tid og lejlighed til at dyrke historien, således som det er hans lyst, | gennem direkte kildestudier. Kr. Pedersen arbejder flittigt i de københavnske | arkiver, Landsarkivet, Rigsarkivet og flere endnu har jævnlig besøg af den | vestsjællandske husmand, der kommer for at søge oplysninger i de gamle | skrifter og protokoller om sin egns historie. Og da Kr. Pedersen ikke blot | har udpræget historisk sans, men også evnen til at kæde enkelthederne | sammen, udfylde hullerne med fantasien og give det hele en læseværdig form, | kan han delagtiggøre andre i sine arbejder, og i de følgende numre af | søndags-tillægget vil læserne denne gang finde en både interessant og morsom | skildring fra udskiftningens tid, "den mest radikale omvæltning i dansk | bondeliv", som Kr. Pedersen udtrykker sig.