KRP’s 70 års fødselsdag

Husmand og lokalhistoriker.
Kr. Pedersen, Egeslevlille, fylder 70 år.
Født 7. november 1871.
Den 7. ds. fylder hmd. Kr. Pedersen, Egeslevlille, 70 år. Kr.
Pedersen er en kendt mand i Vestsjælland, og læserne vil erindre
flere historiske fortællinger fra hans hånd i vort
søndags-tillæg. “Sorø Amtstidende” slutter sig til den varme og
rigtige karakteristik, vi har modtaget fra den bedste kender af
Kr. Pedersen, og til den lykønskning, artiklen er udtryk for:
Skønt Kr. Pedersens forældre havde landbrug, og han også selv fik
landejendom, var det dog meget mere havebruget, der tog hans
interesse fangen, og heri er han blevet stærkt støttet af sin
hustru. Men allermest er det dog Danmarks historie, der har været
hans kæreste interesse - den del af Danmarkshistorien, som
knytter sig til hans hjemegns kultur- historie, har han studeret
i så stor udstrækning, som tid har tilladt det.
Kr. Pedersen er født i Rødkulle på Lundby mark. Efter sit 20. år
var han en vinter på Rødkilde højskole og senere 4 år i Amerika,
og efter giftermålet i 1899 bosatte ægteparret sig i Lundby, hvor
Kr. Pedersen drev forretning som træskomand, samtidig med han var
arbejdsmand. Nærmest ved et tilfælde kom han ind på at støbe
cementrør, men dette tilfælde fik afgørende betydning for
fremtiden, da han fra 1905 til 1930 rejste ud og støbte rør på de
pladser, hvor der var brug for dem. Det var mange steder fra, der
kom bud efter ham; men det er dog særligt på Østsjælland, han har
arbejdet, og mange er de rør i forskellige størrelser, han har
fremstillet ved håndkraft. I 1917 blev huset i Lundby ombyttet
med ejendommen på Egeslevlille mark, men denne blev da i det
væsentlige passet af hans kone og børn, da han selv, når vejret
tillod det, tit var borte fra hjemmet på arbejde i 14 dage til 3
uger ad gangen.
Da Haslev elektricitetsværk i 1920 udvidede sit område, blev Kr.
Pedersen antaget som selskabets inkassator på Skelskør-egnen, en
stilling, han stadig beklæder. Skønt en inkassators arbejde ikke
altid er påskønnet, er Kr. Pedersen en velset gæst i de hjem,
han besøger i den anledning.
Men som nævnt: egnens historie har altid været hans store
interesse. Han er sikker at gå til, om man søger oplysning om
egnens oldtidsminder, og han er en udmærket fører ved besøg på
egnens herregårde og i dens kirker. Kr. Pedersen går grundigt
til værks med studier i marken, i arkiver, gamle kirkebøger
o.s.v., og når tiden har tilladt det, har han haft rige timer i
rigsarkivet i København. Den viden, han har samlet sig disse
steder, har han, for en del, samarbejdet og gengivet i de
historier (“Mette Mortens geburtsdag”, “En uopklaret ildebrand”,
“Væverpigen fra Skørpinge”), som har været trykt i “Sorø
Amtstidende”s søndagstillæg. Det er historier, som vidner om godt
kendskab til de forhold, der omtales i dem, og som derved bliver
ægte og levende kulturbilleder.
Det offentlige liv har ikke interesseret ham meget, men det skal
dog nævnes, at han en tid var i spidsen for sognets
aftenskolearbejde og at dette arbejde tog et stort opsving i
samme tidsrum.
I hjemmet er der opvokset en stor børneflok. 4 piger og 8 drenge.
En søn døde ved et ulykkestilfælde i Canada i 1933. Af sønnerne
er en farmer i Canada, en har gartneri i Nakskov, en er
landbrugskonsulent i Hobro, en har gård i Værløse og tre er ved
landbruget. Af døtrene er tre gift med landmænd og en er
lærerinde.